Ekspedition med Silver Cloud fra Singapore til Australiens skjulte hjørne
Rejsen starter i Singapore – hvor historien om kolonitidens elegance stadig eksisterer på Raffles Hotel,og hvor Singapore Sling stadig serveres i den ikoniske Long Bar. Byen er et teknologisk mirakel, men bag glaspalæerne venter også autentiske kvarterer som farverige Chinatown, sanselige Little India og strandpromenader med velduftende street food.
Og det er kun begyndelsen.
I det Silver Cloud stævnerud, bevæger du dig væk fra det velkendte. Mod
øde øer, vulkanske landskaber og røde klipper, hvortidevandet styrer rytmen. En rejse mod noget størreog mere oprindeligt – til den mytiske ø Komodo medsine dragelignende varaner og de majestætiske tidevandsfald i The Kimberley, hvor naturens kræfter hersker uforstyrret.
Silver Cloud er et af verdens mest eksklusive ekspeditionsskibe
med kun 126 udvendige suiter, alle med havudsigt eller privat veranda, og en besætning på 212, som sikrer personlig service i absolut topklasse.
Skibet har flere restauranter, lounges og et fitnesscenter, men her er ingen ”Las Vegas-shows”.
Silver Cloud er et af verdens mest eksklusive ekspeditionsskibe
med kun 126 udvendige suiter, alle med havudsigt eller privat veranda, og en besætning på 212, som sikrer personlig service i absolut topklasse.
Skibet har flere restauranter, lounges og et fitnesscenter, men her er ingen ”Las Vegas-shows”.
I stedet er der daglige foredrag om de steder, man besøger – leveret af ekspeditionseksperter og biologer. Alt – fra eksklusive udflugter og udsøgte måltider til champagne og andre drikkevarer, der nydes, mens du sejler gennem spektakulære og uforstyrrede landskaber er inkluderet. Og takket være Silver Clouds 20 Zodiac-gummibåde kan skibet lægge til ved afsidesliggende steder, som normalt er utilgængelige, og dermed sikre, at hvert stop på turen er en gennemført autentisk og unik oplevelse.
Belitung – øen med granitsøjler og tropisk ro

Første stop på rejsen er øen Belitung i Det Indonesiske Øhav. Her rejser granitklipper sig som skulpturelle søjler mellem blødt sand og svajende palmer. Lokale fiskere arbejder fra små smalle både, hvorfra de sælger eksotiske frugter og krydderier. Markedet er mættet af indtryk, dufte og anderledes farver. Alt bevæger sig i et roligt tempo, for det handler
mest om fordybelse
På de 27 små Karimunjawa-øer trækker man dykkermasken på og glider ned under havoverfladen. Her åbner der sig en verden af klovnefisk, svajende havanemoner og koraller i alle regnbuens farver, og det føles næsten uvirkeligt at snorkle i dette vidunderligeundervandsparadis.
Foretrækker du livet på land, kan du nyde den pudderbløde palmestrand og udsigten over det tropiske landskab.
Palau Satonda - den fredfyldte kratersø
Fremme på Pulau Satonda, en ubeboet vulkansk ø, venter en unik oplevelse ved en sjælden saltvandskratersø.
Øen, dannet af et gammelt vulkanudbrud, er omgivet af frodig vegetation og hjemsted for forskellige fuglearter. Det salte vand gør det nemt at flyde, og stilheden på øen – kun brudt af fuglekvidder og vinden
– skaber en rolig, nærværende stemning.
Komodo, øen kendt for sine imponerende komodovaraner, byder på en unik og spændende oplevelse. Under kyndig ledelse af lokale eksperter
vandrer du gennem bakkede landskaber, hvor dådyr roligt græsser i skovens udkant. Her får du også muligheden for – tæt på, men på behørig afstand –at opleve de store komodovaraner.
De rolige, tunge øgler med et blik, der vidner om millioner af års
overlevelse, er fascinerende at stå ansigt til ansigt med, og findes kun her på den nærliggende ø Flores.
Om eftermiddagen sættes kursen mod en af verdens mest unikke strande, Pink Beach, som en markant kontrast til dagens første eventyr. Det lyserøde sand, skabt af knuste røde koraller, blander sig smukt med det hvide og danner en kystlinje, der både er betagende og fredfyldt. Her venter snorkling blandt farverige koraller og tropiske fisk, som fuldender en dag fyldt med naturoplevelser af en anden verden.
Efter Indonesiens varme og farverige landskaber fortsætter rejsen mod den afsidesliggende Kimberley- region i det nordvestlige Australien.
Det er et sted, hvor tiden synes at stå stille, og landskabet er uberørt, som det har været siden jordens barndom. Flere steder er den nærmeste større by mere end 1.000 kilometer væk, og her får man derfor
en oplevelse, der er både intens og sjælden – langt væk fra alfarvej.
Indsejlingen på King George-floden er en oplevelse, du sent vil glemme. De dramatiske klipper i varme jordfarver rejser sig majestætisk langs flodens bredder, formet af millioner af års tidevand og erosion. Krokodiller lurer skjult ved mangrovetræernes rødder, mens farvestrålende kakaduer svæver yndefuldt i luften.
Fra robuste Zodiac-gummibåde oplever man de imponerende vandfald, der styrter over 100 meter ned i floden – et spektakulært syn, der tager vejret fra de fleste. For de eventyrlystne venter muligheden for at sejle helt ind under de brusende kaskader, mens andre trygt kan nyde
oplevelsen på afstand og sikre, at både tasker og tøj forbliver tørre.
Hunter Rivers labyrintiske mangrover, vipperr hejrerne stille fra gren til gren, mens Silver Cloud langsomt bevæger sig mod Buccaneer Øhavet med sine næsten 800 øer. Her skaber tidevandet også de smukke mønstre i havet og former klipperne med en finesse, som malet med usynlig hånd.
Typisk vil man her kunne tilkøbe en helikoptertur fra skibet og over det spektakulære Mitchell Plateau, hvor det ikoniske Mitchell-vandfald sig i fire dramatiske kaskader ned i dybe, turkise bassiner. men her har ingen menneskehånd været i spil. Kun naturen i sin mest rå og uberørte form.
10 hurtige om Silver Cloud
- Silver Cloud har plads til omkring 200 gæster, hvilket gør det til et meget intimt skib sammenlignet med større krydstogtskibe, hvor der kan være flere tusinde passagerer.
- Skibet er designet efter internationale sikkerhedsregler til ekspeditionsrejser, hvilket betyder, at det kan navigere i fjerntliggende områder.
- Med ombord er de såkaldte Zodiacs, som bruges til at sejle gæsterne helt tæt på naturen og dyrelivet i områder, hvor skibet ikke kan komme tæt nok på
- Ombord findes også kajakker, snorkeludstyr og endda våddragter, så gæster kan komme helt tæt på naturen og dyrelivet.
- Gode vandresko-støvler anbefales til turene på land.
- Sørg for at pakke og købe alt hjemmefra. Det er ikke sikkert, at I kommer forbi butikker undervejs.
- Husk bade- og træningstøj til afslapning ombord på skibet.
-
Dresscode til middagene er afslappet


Luksus forklædt som 'frihed'
Kimberley er langt mere end natur – det er et levende vidnesbyrd om fortiden. Områdets oprindelige folk, som stadig ejer store dele af landet, har levet her i titusinder af år.
På udvalgte landgange besøger man hulemalerier og graveringer – fascinerende figurer i okker og kul, der fortæller historier om mennesker, dyr og åndevæsener. Og i selskab med lokale guider får man indsigt i en kultur, hvor land og ånd er tæt forbundet.
Rejsen afsluttes i Darwin, den charmerende havneb med en afslappet tropisk atmosfære. Her, efter 14 nætter fyldt med naturoplevelser i uberørt vildmarkuden veje og støj, venter en rolig overnatning på et hyggeligt lokalt hotel, som den perfekte ramme om rejsens afslutning.
Et ekspeditionskrydstogt som dette handler ikke om luksus i traditionel forstand – men om frihed.
Frihed til at opleve steder, hvortil ingen veje fører. Til at lade sig overraske og forundres over dele af verden, der stadig synes uspolerede.
Med Silver Cloud er alt planlagt ned til mindste detalje – fra eventyrlige Zodiac-udflugter og autentiske møder med lokal-befolkningen til inspirerende guidede ture med ekspert-teamet ombord.
Men der er også plads til det uventede: En haj, delfin eller hval, der bryder vandoverfladen, en flyvefisk, der glider hen over bølgerne – eller bare et roligt, øjeblik, hvor solen går ned.




Tag med til Kimberley i 2026
I maj 2026 har du en enkelt mulighed for at selv at opleve denne spektakulære rute med Silver Cloud, og når vi kalder den ‘årets rejse’, så mener vi det virkelig.
Læs mere om turen her.