Deluxe-krydstogter er for alle - også dig
Når vi hos Gaia Travel drømmer om, at alle mennesker oplever et deluxe-krydstogter mindst én gang i livet, handler det ikke kun om ekstravagance og livsstil – men om at opleve verden på en måde, der er langt ud over det sædvanlige. Og som vi så gerne vil dele med alle andre.
Deluxe-krydstogter er nemlig ikke kun for de få. Rejseformen er helt ideel for venneparret, der ønsker at realisere deres drømme sammen, for flere generationer, der gerne vil rejse på tværs af alder, fysisk formåen og erfaring – og for eventyrlystne globetrottere, der elsker at udforske de mest afsides og sjældne steder på jorden til søs
Vores krydstogter er også perfekte for dig, der ’blot’ ønsker en virkelig godt alternativ til en afslappende ferie, der på få dage kan inkludere et besøg i La Sagrada Familia i Barcelona, en strandtur på Mallorca og moules frites på en fransk havnepromenade. Hvor du med andre ord, kan opleve det bedste af alle verdener, uden at give køb på komfort – og dét vi kalder ægte luksus.
Lalandia eller Falsled Kro?

Smager man på ordet ’krydstogt’, er det svært ikke at få associationer til mastodontskibe med vandland, hoppeborge og store familiebuffetter.
Og det er der bestemt intet galt i. Så længe man ikke forveksler dén oplevelse med vores deluxe-rejser – og forstår, at sammenligningen er som en forlænget weekend på enten Lalandia eller Falsled Kro.
Med Gaia Travel sejler du nemlig med særligt udvalgte små, elegante skibe og yachts, som kan tilgå de mere intime havne, hvor de større skibe ikke altid kan komme frem. Og det er blandt andet her, ’deluxe’-oplevelsen gemmer sig for alvor.
Vi giver dig nemlig muligheden for at opleve både eksklusive destinationer og fjernere, mere unikke steder, på krydstogter, der samtidig leverer maksimalt på komfort med service, gastronomi og faciliteter i absolut verdensklasse. Og hvor der ofte kun er nogle få hundrede gæster ombord på skibene, og rigtig god plads til nyde omgivelserne.
Ekspeditioner til den ’magelige globetrotter’
Ekspeditionskrydstogter er som nævnt en helt unik mulighed for at besøge steder, der enten ikke kan opleves fra landjorden – eller kræver en uhyrlig mængde planlægning selv at arrangere en rejse til.
Med ombord på ekspeditionsskibene er altid et dedikeret team bestående af blandt andet biologer, geologer, historikere og andre specialister, som brænder for de områder, I besøger. De deler ud af deres viden gennem foredrag, guidede ture og samtaler ombord – og bidrager til, at oplevelserne ikke blot bliver er fuldkommen fantastiske i nuet, men også meningsfulde og lærerige i længden.
Undervejs på ekspeditionskrydstogtet får I flere gange mulighed for at deltage i mindre udflugter – enten i Zodiac-gummibåde, hvor I sejler tæt langs kyster og kommer helt tæt på dyrelivet – eller til fods på landjorden, på vandreture, eller byrundture med ekspeditionsteamet og lokalguider, som flittigt deler ud af deres enorme viden om de smukke områder, de kalder ‘hjem’. Og som giver dig en enorm forståelse – og respekt for – de steder, I besøger på rejsen, i trygge rammer og under kyndig vejledning.
Et eksempel kunne være en rejse til en af verdens mest uspolerede nationalparker, The Kimberley i det nordvestlige Australien.
Her sejler ekspeditionsskibet langs dramatiske kløfter med røde klipper og brusende tidevandsvandfald, I oplever ældgamle klippemalerier og spotter måske endda saltvandskrokodiller – i et landskab, der føles tidløst og fuldkommen uberørt, og som man får meget svært ved at opleve på samme måde fra landsiden.
Men også områder som Antarktis, Galapágos, Svalbard, Island og især Grønland tiltrækker mange, som drømmer om at opleve disse helt enestående rejser til søs – i en en komfortabel ramme, hvor viden og eventyr går hånd i hånd.
Ekspeditionsskibene er designede til at sejle i disse farvande, og fremstår derfor af udseende mere robuste end de mere klassiske yachts og skibe. Men det er hele formålet, og man skal ikke lade sig snyde. Når man kommer ombord er omgivelserne lækre og moderne – og tåler sagtens sammenligning med et luksushotel på landjorden.
På skibene fra vores sirligt udvalgte rederier som Swan Hellenic, Scenic Cruises og Seabourn Cruises er der tænkt på detaljerne – fra rummelige kahytter og fine dining til intime lounges, opvarmet pool og panoramadæk med jacuzzi, hvor du kan nyde udsigten i ro og mag – med et glas champagne i hånden.
Og hvis ikke det er ægte luksus, hvad er så?
5 hurtige om deluxe-krydstogter
- Et deluxe-krydstogt er så langt fra den gængse opfattelse af store 'krydstogter', som man næsten kan komme.
- Rejseformen egner sig til alle, som vil opleve verden ombord på mindre skibe, yachts og storslåede sejlbåde.
- Ekspeditions-krydstogter er i virkeligheden en kultur-rejse til søs, hvor du kommer helt i dybden på destinationerne.
- 'All inclusive' på vores krydstogter indbefatter restauranter i verdensklasse, ægte champagne og ofte også caviar, leveret til din suite, naturligvis.
- Deluxe-krydstogter er også rejser med nogle af verdens lækreste mega-yachts - og enorme sejlskibe for en helt unik maritim oplevelse.

Klassisk med et twist
Vores mere klassiske deluxe-krydstogter er den perfekte løsning for dig, der drømmer om en afslappende ferie, hvor komforten er i top.
Ombord på disse små, elegante skibe, luksuriøse yachts eller imponerende sejlskibe, kan du nyde måltider i verdensklasse, fantastisk service og en atmosfære af afslapning i ægte luksus-opgivelser.
Forestil dig en uge på Middelhavet, hvor du sejler med en lækker megayacht eller et smukt sejlskib, mens du udforsker charmerende steder som Santorini, Amalfi-kysten og de maleriske byer langs Kroatiens kyst. Eller måske har du lyst til at kombinere storbyferie med lidt afslapning – og sejle mellem Rom og Athen, med en afstikker til en af de vidunderlige græske øer.
Har du lyst til at spare tid og helt undgå flyrejsen? Vælg et krydstogt direkte fra København til de baltiske lande, Norges spektakulære fjorde, den svenske skærgård eller under midnatssolen på Island, hvor sommeren synes næsten uendelig.
Drømmer du om at udfordre din indre eventyrer – kan vi varmt anbefale en såkaldt ‘crossing’ over Atlanten med verdens eneste oceanliner, Cunards Queen Mary 2, som mange gange årligt sejler ruten i et strejf af historiens vingesus.
Om vinteren? Tag ’flugten’ til Caribien, mens sneen daler derhjemme, eller gør dig klar til en helt unik sejltur gennem Panama-kanalen, et af verdens største ingeniørvidundere.
Med deluxe- rederier som Regent Seven Seas Cruises, Crystal, Windstar Cruises, Oceania Cruises, Emerald Cruises, Sea Cloud Cruises, SeaDream Yacht Club og Ritz-Carlton Yacht Collection er der et væld af muligheder – fra de smukkeste yachts, lækre skibe til storslåede sejlskibe.
Og så er der selvfølgelig den uovertrufne værdi, du får for pengene. Mange af krydstogterne er ’all inclusive’, så du kan slappe helt af og nyde alt fra gourmetmåltider på restauranter, hvor berømte stjernekokke tryller til roomservice og private butlers, der sørger for at dække alle dine behov.
Flere af rederierne inkluderer også udflugter i prisen, hvilket betyder, at du kan opleve destinationerne i dit helt eget tempo – og uden selv at skulle bekymre dig om transport, guider og så videre.




Vinsmagning og tropisk eventyr
En tredje meget populær form for deluxe-krydstogt er flodkrydstogter, der giver dig mulighed for at komme helt ned i gear på Europas smukke floder eller på den eksotiske Mekong-flod.
I Europa kan du sejle på ikoniske floder som Rhône i Sydfrankrig, Donau i Østrig eller fra Amsterdam til Nordtyskland. Uanset hvilken rute du vælger, er der aldrig langt fra skibet til de mange spændende oplevelser på land.
Tag til vinsmagning i de berømte vinregioner, nyd en afslappet cykeltur langs flodens bredder, besøg lokale markeder i små landsbyer eller udforsk de større attraktioner som de majestætiske paladser i Wien eller de imponerende termiske bade i Budapest.
Drømmer du om eventyr med mere elskotisk smag? Så tag på den ultimative rejse på Mekong-floden – fra pulserende Ho Chi Minh City, hvor gadeboderne damper af krydrede retter, og scootere suser forbi i et kaotisk, men charmerende virvar. Herfra glider du roligt ud på Mekong-floden – og glider stille gennem Vietnams frodige landskaber og videre ind i Cambodia.
Undervejs passerer du små landsbyer, hvor livet leves i pagt med floden under ‘taget’ af den tropiske regnskov
Rejsen kulminerer ved det majestætiske Angkor Wat – et af verdens mest fortryllende og imponerende templer, hvor historien næsten hvisker fra de gamle stenmure.
Uanset om du vælger en rute i Europa eller på Mekong, går du heller ikke på kompromis med komfort, service eller standard med Riverside Luxury Cruises eller Scenic River Cruises. Også her sejler du nemlig med de nyeste og mest moderne skibe, hvor du nyder gourmetmåltider, wellnessmuligheder og en top-personlig service.
Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.