Lad det være sagt med det samme: Efter at have tilbragt mere end 1.200 dage til søs og rejst verden rundt skal der en del til at imponere mig.
I min tid har jeg oplevet en lang række uspolerede lande og destinationer. Lokal charme, vidunderlige steder og eksklusive øer som Mustique Island og St. Barth, hvor de små Sea Goddess-skibe dengang kunne ligge til kaj i havnen.
Også de små øer i Asien som Komodo, Spice Island og Flores samt Thursday Island har jeg besøgt. Og Lizard Island, Low Isles og Hayman Island omkring Barrier Reef i Australien, samt de større kystlinjer, bl.a. langs Vietnam.
I slutningen af 80’erne kom Seabourn og Silversea med skibe, der var store nok til at sejle over South Pacific, så man kunne opleve strandene i Ny Kaledonien, Tonga, Samoa, Fiji, Marquesas-øerne og Bora Bora.
Dengang var der ikke rigtig asfalteret på Bali, og der var endnu ikke en lufthavn på Sulawesi ved Toroja Land. Dengang var skibenes gæster en attraktion for lokalbefolkningen – og ikke den anden vej rundt. Men det meste ændrede sig hurtigt, efterhånden som masseturismen kom snigende.
En dejlig uspoleret strand, som f.eks. Champagne Beach på Vanuatu, er bare ikke helt så dejlig, når man skal dele den med 2.000 andre.