Forside › Rederier › Atlas Ocean Voyages › Atlas Ocean Voyages Rejser › Longyearbyen til Oslo
Dette ekspeditionskrydstogt begynder i det fascinerende Svalbard, hvor vild natur og uspolerede landskaber venter. Øgruppen, beliggende midt i Arktis, byder på gletsjere, stejle bjerge og fjorde, der spejler de magiske, lyse sommernætter.
Herfra sættes kurs mod Ny-Ålesund, et af verdens nordligste beboede steder, hvor du kan opleve den barske, men betagende natur og få indblik i Svalbards historie. Det var herfra mange forsøgte at nå Nordpolen med store luftskibe for snart 100 år siden. I de efterfølgende dage vil du opleve en række af de mest imponerende steder i Arktis, hvor kaptajnen vælger ruterne alt efter vejrforhold og sæsonens højdepunkter.
Fra Svalbard går turen videre til Skarsvåg, det nordligste punkt på det europæiske fastland med smukke landskaber, hvor de stejle klipper møder det åbne hav. I Tromsø kan du udforske den ikoniske Ishavskatedral og den Arktisk-Alpine Botaniske Have, før turen går videre til de betagende Lofoten-øer, hvor du kan se bjergene tårne op omkring de små norske landsbyer i det rå terræn.
Efter et besøg i Måløy, hvor du kan komme tæt på naturen, bl.a. med et besøg til krondyrene på Nave Deer Farm, går turen videre til Skagen, som altid er et besøg værd om sommeren, før rejsen afsluttes i Oslo.
Ønsker du at forlænge din rejse, så du har nogle ekstra dage på destinationen inden eller efter dit krydstogt, så skræddersyr vi en løsning, der passer til dine behov.
Dag | By/land | Dato | Ank./Afr. |
---|---|---|---|
1 | Longyearbyen (Svalbard), Norge | 18/06/2026 | |
2 | Ny-Ålesund (Svalbard), Norge | 19/06/2026 | |
3 | Svalbard, Norge | 20/06/2026 | |
4 | Svalbard, Norge | 21/06/2026 | |
5 | Svalbard, Norge | 22/06/2026 | |
6 | Skarsvåg (Nordkap), Norge | 23/06/2026 | |
7 | Tromsø, Norge | 24/06/2026 | |
8 | Leknes (Lofoten), Norge | 25/06/2026 | |
9 | Til søs | 26/06/2026 | |
10 | Måløy, Norge | 27/06/2026 | |
11 | Til søs | 28/06/2026 | |
12 | Skagen, Danmark | 29/06/2026 | |
13 | Oslo, Norge | 30/06/2026 |
De angivne priser er vejledende. Prisen er baseret på to voksne, der bor sammen på rejsen. Prisen kan ændre sig, alt efter status på fly, hoteller og typer af staterooms/suiter på de ønskede rejsedatoer.