Ushuaia t/r

Antarktis: Den store, hvide verden

20/11/2025
til
01/12/2025
Nætter
11
Gæster
2
Pris fra
kr. 84.800,- pr. person

Om turen:

Tag på dit livs eventyr og oplev verdens sidste ‘vilde’ kontinent på et ekspeditionskrydstogt, hvor moderne  komfort møder et af de største eventyr til søs. Krydstogtet starter i Ushuaia, hvor du stiger ombord på det topmoderne ekspeditionskib, World Navigator, som er designet til at navigere gennem Antarktis’ farvande og sørge for, at gæsterne ombord kan opleve de mest spektakulære områder på allertætteste hold.

Som du sejler gennem de berømte farvande omkring Argentina, vil du mærke den specielle atmosfære, der gennemsyrer rejsen, og efter du har krydset den kendte Drakepassage, tager eventyret for alvor form med Antarktis’ storslåede isbjerge, sneklædte bjerge og de mange pingvinkolonier, der lever i dette antarktiske paradis.

Krydstogtet er meget mere end blot en rejse fra A til B – det er en rejse med ekspeditioner, dyreliv og storslåede naturoplevelser, som ingen andre steder kan tilbyde, og hver dag får du mulighed for at komme tættere på denne hvide verden, der har formået at bevare samme unikke skønhed, som da den amerikanske opdagelsesrejsende, John Davis, i 1821 gik i land på kontinentet.

Som gæst på Atlas World Voyager, vil du blive forkælet med virkelig god service og erfarne ekspeditionsteams, som leder dagsekspeditionerne enten i Zodiac-gummibåde eller på land. Efter dagens eventyr kan du trække dig tilbage til din suite med privat balkon – eller nyde atmosfæren og faciliteterne på skibet, der er lige så eksklusiv som den destination, du besøger.

Rejsen tilbage til civilisationen i Ushuaia forgår ligeledes over Drakepassagen, med masser af tid til at reflektere over de mange oplevelser, du med sikkerhed aldrig glemmer.

Rejseplan

Dag By/land Dato Ank./Afr.
1 Afrejse Ushuaia, Argentina 20/11/2025
2 Drakepassagen 21/11/2025
3 Drakepassagen 22/11/2025
4 Antarktis 23/11/2025
5 Antarktis 24/11/2025
6 Antarktis 25/11/2025
7 Antarktis 26/11/2025
8 Antarktis 27/11/2025
9 Antarktis 28/11/2025
10 Drakepassagen 29/11/2025
11 Drakepassagen 30/11/2025
12 Ankomst Ushuaia 01/12/2025

Inkluderet

  • Ophold i stateroom med balkon
  • Alle måltider ombord
  • 24-timers roomservice
  • Underholdning ombord
  • Drikkepenge til besætningen
  • Udvalgte daglige ekspeditioner

 

Ikke inkluderet (kan tilkøbes)

  • Afbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring
  • Fly
  • Transfers
  • Drikkevarer (drikkepakker kan tilkøbes)
  • Wi-fi

 

De angivne priser er vejledende. Prisen er baseret på to voksne, der bor sammen på rejsen. Prisen kan ændre sig, alt efter status på fly, hoteller og typer af staterooms/suiter på de ønskede rejsedatoer.

Mere information om rejsen?