Forside › Rederier › Cunard › Cunard Rejser › Med kurs mod Sydafrika, Mauritius og Malaysia
Oplev en fortryllende rejse fra Cape Town til Singapore ombord på Queen Anne, hvor hver destination byder på unikke oplevelser.
Krydstogtet starter i Cape Town, hvor der sættes kurs mod Port Elizabeth. Her har du mulighed for at tage på safari i Addo Elephant National Park, der er hjemsted for en imponerende bestand af elefanter. Durban lokker med sine gyldne strande og det berømte U Shaka Marine World, som er et must for familier og dyreelskere. På den franske ø Réunion, tæt på Mauritius, kan du udforske vulkanske landskaber og frodige regnskove, mens Mauritius fortryller med sine kridhvide strande og farverige koralrev, perfekte til snorkling.
Colombo i Sri Lanka tilbyder en blanding af kolonial arkitektur og livlige markeder, mens Kuala Lumpur, tilgængeligt når skibet lægger til i Port Kelang, byder på Petronas Twin Towers og en kulinarisk mangfoldighed. Rejsen afsluttes med en fuld dag i Singapore, hvor du kan besøge Gardens by the Bay og nyde byens moderne pragt, når den lyses op om aftenen. Du sover nemlig på skibet og afslutter først rejsen dagen efter.
Ombord på Queen Anne er der otte restauranter med alt fra klassiske britiske retter til internationale køkkener. Der er gallaaftener med middag og underholdning, teaterforestillinger og livemusik hver aften. Nyd godt af den berømte “White Star Service” og tag del i ægte britisk ‘afternoon tea’, serveret på sølvfade. Din Princess Grill Suite er stor med egen balkon, og er udstyret med alt, du har brug for, inklusiv 24-timers roomservice. Når du bor i en Princess Grill Suite har du også adgang til eksklusive aktiviteter og områder ombord – såsom spisning i Princess Grill restauranten, en drink i Grills Lounge og afslapning ude på Grills Terrace, der byder på dedikeret betjening direkte til din solstol eller i jacuzzien.
Ønsker du at forlænge din rejse, så du har nogle ekstra dage på destinationen inden eller efter dit krydstogt, så skræddersyr vi en løsning, der passer til dine behov.
| Dag | By/land | Dato | Ank./Afr. |
|---|---|---|---|
| 1 | Afsejling fra Cape Town, Sydafrika | 31/01/2026 | |
| 2 | Dag til søs | 01/02/2026 | |
| 3 | Port Elizabeth, Sydafrika | 02/02/2026 | |
| 4 | Dag til søs | 03/02/2026 | |
| 5 | Durban, Sydafrika | 04/02/2026 | |
| 6 | Dag til søs | 05/02/2026 | |
| 7 | Dag til søs | 06/02/2026 | |
| 8 | Dag til søs | 07/02/2026 | |
| 9 | Dag til søs | 08/02/2026 | |
| 10 | Le Port, Reunion | 09/02/2026 | |
| 11 | Port Louis, Mauritius | 10/02/2026 | |
| 12 | Dag til søs | 11/02/2026 | |
| 13 | Dag til søs | 12/02/2026 | |
| 14 | Dag til søs | 13/02/2026 | |
| 15 | Dag til søs | 14/02/2026 | |
| 16 | Dag til søs | 15/02/2026 | |
| 17 | Colombo, Sri Lanka | 16/02/2026 | |
| 18 | Dag til søs | 17/02/2026 | |
| 19 | Dag til søs | 18/02/2026 | |
| 20 | Dag til søs | 19/02/2026 | |
| 21 | Port Kelang (mulighed for besøg til Kuala Lumpur), Malaysia | 20/02/2026 | |
| 22 | Singapore med overnatning på skibet | 21/02/2026 | |
| 23 | Afstigning i Singapore | 22/02/2026 |
De angivne priser er vejledende. Prisen er baseret på to voksne, der bor sammen på rejsen. Prisen kan ændre sig, alt efter status på fly, hoteller og typer af staterooms/suiter på de ønskede rejsedatoer.