Explora Journeys
Den nye moderne æra for deluxe-krydstogter
I en verden, hvor ægte luksus handler om; tid, plads, kvalitet og personlig service, har Explora Journeys sat sig for at nytænke fremtidens luksusoplevelser til søs.
Med dybe rødder fra Italien, har den succesfulde schweiziske Aponte-familie forenet historiske maritime traditioner, så arven fra klassiske krydstogter sammensmeltes med nutidens krav til bæredygtighed, æstetik og oplevelser.
Skibene er designet med udgangspunkt i detaljer fra private yachts, men med plads til alt det, livsnydere ønsker indeholdt i en deluxe-ferie: Store suiter med uforstyrret havudsigt, kulinariske eventyr i verdensklasse, et uformelt personligt serviceniveau og flere af verdens bedste destinationer – håndplukket for deres skønhed, kulturoplevelser og autenticitet.
Alt fra små detaljer som Dyson hårtørrerne i alle suiter og de yderst populære Rolex-forretninger ombord, hvor du kan få uret med dig med det samme.
Suiter af en anden verden
Ombord på Explora Journeys’ skibe findes der kun store suiter – der næsten føles som små boliger til søs, med alt hvad det indebærer.
Suiterne starter i størrelse fra 35 m² og opefter, har privat terrasse, sofaområde, rummeligt badeværelse og walk-in-closet. Indretningen er moderne, lys og rolig med naturlige materialer og panoramavinduer.
Og uanset om du nyder en espresso i morgensolen eller et glas champagne under stjernerne, er følelsen af eksklusivt privatliv gennemgående.
En verden af god smag – kulinariske oplevelser i særklasse
Med unikke restauranter, lounges og små cafeer spænder gastronomien ombord fra Michelin-inspirerede menuer i Anthology til raffineret pan-asiatisk i Sakura og fransk finesse i Fil Rouge.
Den afslappede Med Yacht Club, steakhouse-stilen i Marble & Co. Grill og den internationale Emporium Marketplace dækker de flestes smagspræferencer – mens Crema Café, Gelateria & Crêperie og Explora Lounge har optimale rammer for den lille sult eller den søde tand.
Alt er inkluderet – og i særklasse.
Unikke oplevelser - og uforglemmelige minder
Explora Journeys tilbyder spændende ruter til nogle af de mest eftertragtede destinationer i verden.
Uanset om du drømmer om at sejle på det azurblå Middelhav, opleve de tropiske øer i Caribien, udforske Alaskas vilde natur eller gå på opdagelse i dynamiske byer i Asien, har Explora Journeys rejser, der opfylder dine ønsker.
Hver rute er designet til at give dig de bedste og mest unikke oplevelser og skabe minder i luksuriøse omgivelser. Uanset hvor du sejler hen, venter derfor en verden af eksklusive oplevelser og uforglemmelige øjeblikke.
Velvære og ro i smukke rammer
Det prisvindende Ocean Wellness Spa er skabt som et refugium for krop og sjæl – med behandlinger, saunaer, saltgrotter, udendørs spa-pools og stillezoner. Uanset om man ønsker en klassisk massage, avanceret skincare eller blot at flyde vægtløst i infinity-poolens vand, er fokus på ro og velvære.
Poolområderne er en af Exploras store styrker: Fire swimmingpools – herunder en indendørs/udendørs pool med glastag – sikrer, at du kan tage en dukkert uanset vejret.
Autentisk og berigende udflugtsprogram
Explora Journeys har udviklet et særligt udflugtsprogram, som fokuserer på at give dig adgang til autentiske, bæredygtige og berigende oplevelser, som du ikke finder ret mange andre steder.
Rederiet tilbyder også skræddersyede udflugter, hvor man i samarbejde med Gaia Travel kan skabe helt unikke oplevelser tilpasset netop dine ønsker.
Ruter med rytme og mening
En rejse med Explora Journeys er ikke bare en tur fra A til B. Med længere ophold i havnene, færre rejsedage i træk og destinationer, der er valgt for deres autenticitet og dybde, får du god tid til at opleve og forstå stedet.
Sejlplanerne dækker det vestlige og østlige Middelhav, Nord- og Østersøen, Grønland og Island, Caribien, Sydamerika og – fra 2026 – også Australien og Asien.
Hver rejse begynder med et løftet om at efterlade hverdagen og genoprette forbindelsen til sig selv og verden på ny.
Fakta om Explora Journeys
Antal skibe: 2 – EXPLORA I og EXPLORA II
Destinationer: Nogle af verdens mest eksklusive rejsemål, herunder Middelhavet, Caribien, Alaska, Fjernøsten og mange flere.
Dresscode: Elegant casual. Aftener ombord kræver pæn, afslappet påklædning i restauranter og barer – jeans, klipklapper og t-shirts frabedes efter mørkets frembrud.
Inkluderet i prisen: Et væld af eksklusive oplevelser – fra kulinariske mesterværker til nøje kuraterede Destination Experiences, der åbner døren til autentiske og unikke aktiviteter i land.