Venedig (Fusina) til Athen (Piræus)

Essensen af Middelhavet

12/07/2025
til
19/07/2025
Skib
Nætter
7
Gæster
2
Pris fra
kr. 32.800,- pr. person

Om turen:

Rejsen begynder fra Fusina i Venedig, hvorfra kursen sættes med EXPLORA I mod den norditalienske perle Ravenna, kendt for sine betagende byzantinske mosaikker, der pryder de historiske kirker og bygninger. Her kan du gå på opdagelse i de smalle gader, nyde en himmerigsmundfuld pasta og opleve den unikke kombination af kunst og hyggelige atmosfære, denne mindre by byder på.

Næste stop er Dubrovnik, hvor de gyldne mure omkranser den gamle bydel, og du kan udforske den imponerende by med sine marmorbrolagte gader og smalle gyder. Dubrovnik, der har lagt kulisse til både Game of Thrones og Star Wars, byder på fantastiske udsigtspunkter over Adriaterhavet. Oplev den historiske charme og prøv en friskfanget havaborre ledsaget af et glas iskold hvidvin på en af byens havne-restauranter.

Turens næste destination er Puglia, Italiens solrige hæl, hvor landskabet ændrer sig til bakker, olivenlunde og hvide byer. Her kan du opleve regionens uforfalskede autenticitet og gæstfrihed, inden turen går til Lefkas, en af de mest stemningsfulde øer i Det Ioniske Hav. Øen byder på dramatiske kystlinjer og smukke, turkisblå strande som Porto Katsiki og Egremni. Gå en tur i den farverige by Lefkada, eller nyd en afslappende frokost i havnebyen Sivota, hvor du kan smage på grillet blæksprutte og friskbagt brød, mens du ser på bådene i havnen. Alternativt kan du besøge klosteret Faneromeni, hvor du kan få en spektakulær panoramaudsigt over hele øen.

Efter en afslappende dag til søs ankommer du til Nafplio. Denne græske kystby er fyldt med venetiansk arkitektur, små caféer og brostensbelagte pladser, og herfra kan du tage på en historisk udflugt til Mykene, den berømte bronzealderby med den monumentale Løveport og de imponerende kongegrave, der giver et fascinerende indblik i mytologi og oldtidens storhedstid, inden rejsen afsluttes i Athen.

Ønsker du at forlænge din rejse, så du har nogle ekstra dage på destinationen inden eller efter dit krydstogt, så skræddersyr vi en løsning, der passer til dine behov.

Rejseplan

Dag By/land Dato Ank./Afr.
1 Fly fra København, transfer til havnen, og afsejling fra Fusina (Venedig), Italien 12/07/2025
2 Ravenna, Italien 13/07/2025
3 Dubrovnik, Kroatien 14/07/2025
4 Puglia, Italien 15/07/2025
5 Lefkas, Grækenland 16/07/2025
6 Til søs 17/07/2025
7 Nafplio, Grækenland 18/07/2025
8 Ankomst til Athen, transfer til lufthavn, og fly til København 19/07/2025

Inkluderet

  • Fly København – Venedig
  • Fly Athen – København
  • Transfers
  • Ophold i en Ocean Terrace Suite (OT1)
  • Alle måltider ombord
  • Champagne, drinks, øl, vin og vand
  • Wi-fi
  • Drikkepenge til besætningen

Ikke inkluderet (kan tilkøbes)

  • Rejseforsikring
  • Afbestillingsforsikring

 

De angivne priser er vejledende. Prisen er baseret på to voksne, der bor sammen på rejsen. Prisen kan ændre sig, alt efter status på fly, hoteller og typer af staterooms/suiter på de ønskede rejsedatoer.

Mere information om rejsen?