Forside › Rederier › Oceania Cruises › Oceania Cruises Rejser › Østersøens perler
Med afsejling direkte fra København bliver det ikke nemmere at tage på et herligt sommerkrydstogt til Nordeuropas kystbyer og hovedstæder. Ombord på Oceania Marina kan du glæde dig til et køkken i international topklasse, flere inkluderede specialrestauranter, en afslappet atmosfære – og en række af Østersøens mest spændende destinationer lige uden for døren.
Fra København sættes kursen mod Lysekil, den lille svenske kystby, som emmer af skærgårdssommer og granitklipper. Her kan du gå en tur gennem byens små gader eller nyde friskfangede rejer og krabber direkte fra havnen, før turen næste dag går tilbage til Danmark og Aarhus, hvor du kan nyde din egen baghave fra søsiden – hvadenten du er til ARoS’ regnbuepanorama eller Latinerkvarterets caféer.
Herefter går turen sydpå til Kiel, hvor fjorden summer af liv med færger og sejlbåde, og Holstenstraße byder på en af Tysklands ældste shoppinggader. Fremme i Warnemünde har du to dage, hvor du kan vælge at udforske den hyggelige badeby ved Østersøen eller tage på udflugt til Berlins overflødighedshorn af historiske steder og shopping.
Herfra fortsætter turen til Rønne på ‘solskinsøen’, og selvom det sikkert er et glædeligt gensyn, er det svært at blive træt af brostensgaderne, de karakteristiske rundkirker eller en ‘sol over gudhjem’ på det nærmeste røgeri. Næste stop er først Klaipeda i Litauen, en havneby med historiske huse, pladser og siden Helsinkis brede esplanader, jugendstilbygninger og havneområde, inden Tallinn imponerer med sin smukke middelalderbydel.
Rejsen slutter i Stockholm, hvor indsejlingen gennem skærgården tidligt om morgenen, med de tusindvis af små øer, er en fantastisk oplevelse i sig selv.
Ønsker du at forlænge din rejse, så du har nogle ekstra dage på destinationen inden eller efter dit krydstogt, så skræddersyr vi en løsning, der passer til dine behov.
| Dag | By/land | Dato | Ank./Afr. |
|---|---|---|---|
| 1 | København, Danmark | 10/07/2026 | |
| 2 | Lysekil, Sverige | 11/07/2026 | |
| 3 | Aarhus, Danmark | 12/07/2026 | |
| 4 | Kiel, Tyskland | 13/07/2026 | |
| 5 | Warnemünde (Berlin), Tyskland | 14/07/2026 | |
| 6 | Warnemünde (Berlin), Tyskland | 15/07/2026 | |
| 7 | Rønne, Bornholm, Danmark | 16/07/2026 | |
| 8 | Klaipeda, Finland | 17/07/2026 | |
| 9 | Helsinki, Finland | 18/07/2026 | |
| 10 | Tallinn, Estland | 19/07/2026 | |
| 11 | Stockholm, Sverige | 20/07/2026 |