Forside › Rederier › Regent Seven Seas Cruises › Regent Seven Seas Cruises Rejser › Over Atlanten fra Europas kyster til Canadas fjorde
Denne sejlads med Seven Seas Grandeur begynder i Sydengland og ender i Montréal. Undervejs krydser du både Atlanterhavet og en række kulturelle grænser mellem victoriansk charme og irsk livsglæde til Canadas franske finesse. Fra Southampton sejler du mod den engelske sydkyst og anløber Fowey, en lille kystby omgivet af grønne bakker og stenhuse, hvor livet stadig følger tidevandet. I Cork venter Irlands varme gæstfrihed og et levende byliv, mens Liverpool byder på arkitektur, musik og maritime mindesmærker om Storbritanniens storhedstid. I Dublin kan du nyde en dag i en af Europas mest karismatiske hovedstæder med sine legendariske pubber, litteratur og afslappede tone.
Herefter sætter Seven Seas Grandeur kurs mod vest og ud over Atlanterhavet. Dagene på havet bliver et naturligt åndehul med masser af tid til fordybelse, god mad, vin og alt det, Regent står for.
Når Newfoundland viser sig i horisonten, nærmer du dig St. John’s – Nordamerikas ældste by, omgivet af klipper og åbent hav. Her ligger små, farvede træhuse langs de stejle gader, og fra Signal Hill får du et imponerende udsyn over Atlanterhavet. Kysten her er kendt for sit dyreliv, og med lidt held kan du se pukkelhvaler eller søpapegøjer i området omkring Cape Spear, det østligste punkt i Nordamerika. Rejsen fortsætter gennem St. Lawrence-bugten, hvor du ofte kan spotte marsvin og sæler langs ruten, inden landskabet ændrer karakter, og fjorde og skove tager over. Ved Saguenay sejler du ind i en af Canadas smukkeste naturregioner – en 100 kilometer lang fjord omgivet af høje klipper, grantræer og vandfald, der falder direkte ned i floden.
Fremme i Québec City kan du nyde de brostensbelagte gader, besøge de gamle bymure og opleve markedet ved Vieux-Port, hvor det bugner af lokale oste, ahornsirup og friskbagte croissanter, inden rejsen afrundes i Montréal næste dag.
| Dag | By/land | Dato | Ank./Afr. |
|---|---|---|---|
| 1 | London (Southampton), England | 27/08/2027 | |
| 2 | Fowey, England | 28/08/2027 | |
| 3 | Cork, Irland | 29/08/2027 | |
| 4 | Liverpool, England | 30/08/2027 | |
| 5 | Dublin, Irland | 31/08/2027 | |
| 6 | Til søs | 01/09/2027 | |
| 7 | Til søs | 02/09/2027 | |
| 8 | Til søs | 03/09/2027 | |
| 9 | Til søs | 04/09/2027 | |
| 10 | St. Johns, New Foundland, Canada | 05/09/2027 | |
| 11 | Gulf of St. Lawrence, Canada | 06/09/2027 | |
| 12 | St. Lawrence River, Canada | 07/09/2027 | |
| 13 | Saguenay, Québec, Canada | 08/09/2027 | |
| 14 | Québec City, Canada | 09/09/2027 | |
| 15 | Montreal, Canada | 10/09/2027 |
De angivne priser er vejledende. Prisen er baseret på to voksne, der bor sammen på rejsen. Prisen kan ændre sig, alt efter status på fly, hoteller og typer af staterooms/suiter på de ønskede rejsedatoer.