Fra Panamakanalen til paradisstrande

Panama City til Miami

22/02/2027
til
05/03/2027
Nætter
11
Gæster
2
Pris fra
kr. 49.900,- pr. person

Om turen:

Oplev en spektakulær rejse gennem Mellemamerika og Caribien med Seven Seas Prestige – Regent’s nyeste skib med kun 822 gæster ombord og en plads-til-gæst-ratio, der overgår næsten alt andet til søs.

Turen starter med den unikke oplevelse; passagen gennem Panamakanalen, hvor du fra dækket kan følge skibet, mens det langsomt løftes og sænkes gennem de massive sluser omgivet af tæt tropeskov.

Efter en dag til søs ankommer I til Puerto Limón i Costa Rica, hvor et stort udvalg af udflugter venter. Du kan sejle på en jungleflod gennem regnskoven, svæve højt over trætoppene på en canopy-tur, eller padle kajak gennem mangrovernes fredelige vandløb. Er du mere til de ‘søde sager’, kan du her besøge kakaoplantager og smage frisk chokolade.

Fremme på Roatán i Honduras, ligger nogle af de bedste koralrev lige ud for stranden. Her kan du snorkle blandt farverige fisk og havskildpadder eller tage på delfinsafari. Hvis du ønsker lidt mere action, byder øen på ATV-ture gennem mangrover – eller måske er du mere til ren afslapning på de hvide sandstrande.

Harvest Caye i Belize er en privat ø, oplagt til kajakroning i rolige laguner, snorkling ved revet eller ren afslapning i en hængekøje på den bløde sandstrand. Der er også mulighed for at udforske øens botaniske haver eller nyde fredelige stunder i skyggen.

Herfra går rejsen til  Santo Tomás de Castilla, Guatemala, med mulighed for at opleve den frodige jungle på en bådtur langs Río Dulce, besøge Q’eqch-landsbyer, vandre i den gamle Hacienda Tijax eller udforske Quirigua med sine store maya-stenmonumenter. Nu venter Cozumel med sit betagende undervandsliv og mystiske skibsvrag, dernæst Caymanøerne, hvor du kan svømme side om side med legesyge rokker i det azurblå vand ved Stingray City og til sidst Falmouth på Jamaica, hvor frodige bjerge og grønne landskaber danner den perfekte kulisse – inden eventyret slutter i  Miami.

Ombord venter 11 lækre spisesteder og din egen private balkon, hvor du kan slappe af og nyde udsigten. Her er masser af plads og tid til at opleve nogle af de mest imponerende scenerier i Mellemamerika og Caribien – fra frodige regnskove og levende koralrev til historiske ruiner og kridhvide palmestrande.

Ønsker du at forlænge din rejse, så du har nogle ekstra dage på destinationen inden eller efter dit krydstogt, så skræddersyr vi en løsning, der passer til dine behov.

Rejseplan

Dag By/land Dato Ank./Afr.
1 Panama City, Panama 22/02/2027
Afg.: 17:00
2 Gennem Panamakanalen 23/02/2027
3 Puerto Limon, Costa Rica 24/02/2027
Ank.: 08:00
Afg.: 18:00
4 Til søs 25/02/2027
5 Roatan, Honduras 26/02/2027
Ank.: 11:00
Afg.: 18:00
6 Harvest Cave, Belize 27/02/2027
Ank.: 08:00
Afg.: 17:00
7 Santo Tomas de Castilla, Guatemala 28/02/2027
Ank.: 07:00
Afg.: 13:00
8 Cozumel, Mexico 01/03/2027
Ank.: 08:00
Afg.: 15:00
9 George Town, Cayman Island 02/03/2027
Ank.: 11:00
Afg.: 17:00
10 Falmouth, Jamaica 03/03/2027
Ank.: 08:00
Afg.: 16:00
11 Til søs 04/03/2027
12 Miami, USA 05/03/2027
Ank.: 07:00

Inkluderet

  • Ophold i deluxe veranda suite
  • Alle måltider ombord
  • Champagne, drinks, øl, vin og vand
  • Stort udvalg af udflugter
  • Wi-fi
  • Underholdning
  • Drikkepenge til besætningen
  • Laundry service

Ikke inkluderet (kan tilkøbes)

  • Fly
  • Transfers
  • Rejseforsikring
  • Afbestillingsforsikring

 

De angivne priser er vejledende. Prisen er baseret på to voksne, der rejser i samme værelse. Prisen kan ændre sig, alt efter status på fly, hoteller og værelsestyper på de ønskede rejsedatoer.

Mere information om rejsen?