Forside › Rederier › The Ritz-Carlton Yacht Collection › The Ritz-Carlton Yacht Collection Rejser › Venedig t/r
Tag på en forrygende rejse gennem Adriaterhavet med Ritz-Carltons yacht, Evrima, i en atmosfære af elegance, som ikke findes mage mange andre steder. Ombord oplever du en perfekt kombination af moderne design, rummelige suiter, lækre restauranter, top-komfort og exceptionel service, hvor hver detalje er omhyggeligt udvalgt for at sikre dig en uforglemmelig oplevelse.
Din rejse begynder i Venedig, hvor denne spektakulære yacht sætter kurs mod Montenegro med en første herlig dag på havet, hvor du virkelig kan opleve, hvad det vil sige at sejle med en yacht af Evrimas kaliber.
Første stop er Kotor, beliggende i bunden af en smaragdgrøn fjord omgivet af dramatiske bjerge. Byens atmosfære er rolig og tidløs, og de smalle gader inden for bymuren, er fyldt med små, lokale caféer midt i historiens vingesus, hvor du kan smage på delikatesser som frisk fisk og lokale oste, hvis den lille sult melder sig.
Næste stop er Dubrovnik, den ‘gyldne by’ ved Adriaterhavet, hvor historie og natur ligeledes forenes på smukkeste vis. Besøg det gotiske Sponza-palads, som huser Dubrovniks arkiver og fortæller byens historie gennem sin smukke arkitektur. Eller tag en tur til Bokar-fæstningen, en af de smukkeste, men ofte oversete fæstninger, og nyd den fantastiske udsigt over både byen og havet.
Fra Dubrovnik sejler du til Split, hvor moderne restauranter og butikker møder historiske romerske ruiner i et sammensurium af energi og charme. I Sibenik træder du ind i den imponerende St. James-katedral, et arkitektonisk mesterværk, der fortæller sin egen historie. Rejsen afsluttes i Rovinj, hvor den gamle bydel strækker sig ud mod Adriaterhavet, og den smukke kystlinje med krystalklart vand og rolige strande indbyder til afslapning. Her får du både kultur, historie og naturskønhed – alt samlet på ét sted.
Ønsker du at forlænge din rejse, så du har nogle ekstra dage på destinationen inden eller efter dit krydstogt, så skræddersyr vi en løsning, der passer til dine behov.
Dag | By/land | Dato | Ank./Afr. |
---|---|---|---|
1 | Venedig, Italien | 24/09/2025 | |
2 | Til søs | 25/09/2025 | |
3 | Kotor, Montenegro | 26/09/2025 | |
4 | Dubrovnik, Kroatien | 27/09/2025 | |
5 | Split, Kroatien | 28/09/2025 | |
6 | Sibenik, Kroatien | 29/09/2025 | |
7 | Rovinj, Kroatien | 30/09/2025 | |
8 | Venedig, Italien | 01/10/2025 |
De angivne priser er vejledende. Prisen er baseret på to voksne, der bor sammen på rejsen. Prisen kan ændre sig, alt efter status på fly, hoteller og typer af staterooms/suiter på de ønskede rejsedatoer.