Riverside Mozart er det største af rederiets 5 skibe. Det sejler på Donau, typisk med anløb i Wien og Budapest.
Ombord er der god plads til alle, da Mozart er ca. 2½ gange bredere end de fleste andre skibe på Donau. Der er plads til maksimalt 162 gæster og i alt fire forskellige restauranter at vælge imellem ombord. Alle med perfekt tilberedte retter af høj kvalitet. Specialiteterne ombord skifter, alt efter hvor på skibets rute du er – de dygtige kokke frembringer lokalt inspirerede retter med lokale ingredienser, typisk med et moderne twist.
Efter en dejlig middag kan du slappe af i spaen eller tage en svømmetur i den store indendørs pool. Og trænger du til at få pulsen op, kan du benytte de flotte fitnessfaciliteter.
Suiter og staterooms
Alle suiterne er lyse og store med butler-service. Bortset fra én kahyt er de mindste 20,3 m2 og de største op til 82 m2, og således væsentligt større end øvrige rederiers kahytter og suiter. Selv suiterne på nederste dæk har store vinduer og ikke de sædvanlige små vinduer helt oppe ved loftet.