Skibet er udstyret med banebrydende teknologi, der gør det muligt for skibet at navigere uhindret gennem alle typer farvande. Ikke mindst på grund af is-klassificeringen, det elektroniske Azipod-fremdriftssystem og topmoderne stabilisatorer. Sidstnævnte reducerer rystelser og bevægelser på skibet, også i høj søgang, hvilket gør rejsen mere behagelig for passagererne.
Det avancerede GPS-system sørger for, at Eclipse I kan holde sin placering uden at kaste anker og beskadige den skrøbelige havbund. Der tages i høj grad hensyn til miljøet, hvilket viser en dedikation til og kærlighed for miljøet.
Det er imidlertid ikke kun teknologien, der gør Eclipse I til en imponerende oplevelse, men også de mange faciliteter, der giver gæsterne en uforglemmelig rejseoplevelse. De 8 restauranter og barer, foredragssal – der også benyttes som biograf – spa, fitnesscenter og en pool gør dagene til søs mere end mindeværdige. Det samme gør butlerservicen naturligvis. Og de mange aktiviteter og udflugter, du har mulighed for at deltage i, omfatter bl.a. kajakture, ture i zodiac-gummibåde og vandreture.