Venedig t/r

Sæt sejl på Adriaterhavet

20/08/2025
til
29/08/2025
Nætter
9
Gæster
2
Pris fra
kr. 52.400,- pr. person

Om turen:

Tag på et storslået krydstogt med sejlskibet Sea Cloud Spirit og oplev Kroatiens fortryllende kystlinjer. Skibet sætter sejl fra Venedig, hvis maleriske kanaler og historiske charme du får rig mulighed for at opleve på den sidste del af krydstogtet. Men før du når dertil, skal du på en rejse langs Kroatiens vidunderlige kyster, hvor du først lægger vejen forbi Sibenik, der byder på en skøn gammel bydel og den imponerende St. James Katedral, som er optaget på UNESCO’s verdensarvsliste.

Herfra går turen til en af Kroatiens mest ikoniske byer, Dubrovnik, med den berømte bymur og de mange historiske bygninger, som gjorde byen til en af de primære locations for tv-serien “Game of Thrones”. Næste stop er den smukke ø Korcula, en af de bedst bevarede middelalderbyer i regionen, hvor det er oplagt at besøge en af øens flotte strande og nyde en herlig dukkert. Turen går videre til Vis, en af de mest stille og autentiske øer i Kroatien, hvor du kan nyde den idylliske fiskerlandsby Komiza eller besøge en af øens populære vingårde og smage den lokale vin, Vugava. Prøv også den lokale mad-specialitet “peka”, som består af bagt kød og grøntsager, der tilberedes under en metalklokke (“peka”), over åben ild, hvor der øses gløder ovenpå låget.

Nu sættes kursen mod Hvar, kendt som Kroatiens “St. Tropez”,  hvor du har ekstra god tid til at udforske byen og dens natteliv, da skibet lægger i havn natten over. Sidste stop i Kroatien er Rovinj, med de terrakottafarvede tage, her kan du smage områdets udsøgte vine og olivenolie. Rejsen slutter tilbage i Venedig, hvor du kan nyde den majestætiske indsejling og beundre byens storslåede arkitektur fra dækket. Her agerer skibet også dit hotel i havn, hvilket giver dig mulighed for opleve Venedig hele dagen og aftenen, inden du vender tilbage til skibet for en sidste overnatning.

Vi kan arrangere fly fra både Jylland og Sjælland – fly, hotel og transfer-pakke fra kr. 11.000,- pr. person.

Ønsker du at forlænge din rejse, så du har nogle ekstra dage på destinationen inden eller efter dit krydstogt, så skræddersyr vi en løsning, der passer til dine behov.

Rejseplan

Dag By/land Dato Ank./Afr.
1 Venedig, Italien 20/08/2025
2 Til søs 21/08/2025
3 Sibenik, Kroatien 22/08/2025
4 Dubrovnik, Kroatien 23/08/2025
5 Korcula, Kroatien 24/08/2025
6 Vis, Kroatien 25/08/2025
6 Hvar, Kroatien 25/08/2025
7 Hvar, Kroatien 26/08/2025
8 Rovinj, Kroatien 27/08/2025
9 Venedig, Italien 28/08/2025
10 Venedig, Italien 29/08/2025

Inkluderet

  • Stateroom med runde vinduer
  • Drikkepenge og havneafgifter
  • Velkomst champagne i din suite/stateroom
  • Alle måltider inklusiv 4-retters menu om aftenen og en 5-retters gallamiddag
  • Velkomst og farvel cocktail
  • Al kaffe, te specialiteter og sodavand

Ikke inkluderet

  • Rejseforsikring (kan tilkøbes)
  • Afbestillingsforsikring (kan tilkøbes)

 

De angivne priser er vejledende. Prisen er baseret på to voksne, der bor sammen på rejsen. Prisen kan ændre sig, alt efter status på fly, hoteller og typer af staterooms/suiter på de ønskede rejsedatoer.

Mere information om rejsen?