Sejlprogrammet dækker både kendte og mindre kendte destinationer i Middelhavet, Nordeuropa og Caribien. Hvert rejsemål og udflugt er nøje udvalgt ud fra et ønske om at give gæsterne en uforglemmelig oplevelse, som ikke fås andre steder. Indimellem inviteres verdenskendte musikere eller kunstnere ombord for en optræden eller et foredrag.
Der er 2 restauranter om bord, en udendørs og en indendørs, samt en lounge, et bibliotek og et dejligt soldæk med masser af plads til afslapning og nydelse. Maden er tilberedt af dygtige kokke, som tager inspiration fra de specifikke rejsemål og udelukkende bruger sæsonen friskeste råvarer. Som det første skib i flåden har Sea Cloud Spirit også et lækkert fitness, spa og wellness-område med sauna, dampbad, salon og fitnesscenter med udsigt over vandet.