SeaDream Yacht Club
Familieejet, formidabelt
Med mottoet ”It’s yacthing, not cruising” indkapsler SeaDream essensen af deres løfte til gæsterne: at yde det ypperste indenfor personlige og skræddersyede oplevelser til søs. Et løfte, de indfrier til fulde.
Med sine to superyachts SeaDream I og SeaDream II, som begge gennemgik en totalrenovering i 2022, har SeaDream gennem mere end 20 år konstant rykket til opfattelsen af, hvad fremragende service er. Specielt hvad angår gastronomi, er SeaDream i en klasse for sig, og du kan se frem til kulinarisk forkælelse i verdensklasse.
Hos SeaDream handler ”yachting” ikke kun om størrelsen på skibet. Det er en livsstil. En filosofi. Det er måden, hvorpå besætningen skaber den helt rette stemning ved poolen. Det er balancen mellem det elegante og det uformelle. Det er skabelsen af uforglemmelige oplevelser på land, såvel som til søs.
Fakta om SeaDream Yacht Club
Antal skibe: 2
Destinationer: Middelhavet, Caribien, transatlantisk
Dresscode: Elegant Casual: Skjorte med jakke (evt. uden slips)
Gælder i indendørs barer, lounges og hovedrestauranten (kun til middag)
Jeans, klip-klappere, t-shirts og korte bukser er generelt ikke accepteret i restauranten om aftenen.