Vin og gastronomi under sydens sol

Lissabon til Bordeaux

03/05/2026
til
11/05/2026
Nætter
8
Gæster
2
Pris fra
kr. 58.100,- pr. person

Om turen:

Tag med på en sanselig vinrejse med SeaDream II, en elegant superyacht med plads til kun lidt over hundrede gæster. Ombord er alt gennemført til mindste detalje. Her er ingen stive gallaaftener, men derimod en uformel, sofistikeret stemning, hvor besætningen kender dit navn, og bartenderen husker, hvordan du foretrækker din martini. Marinaen bagerst på skibet giver desuden adgang til havet direkte fra dækket, når vejr og myndigheder tillader det, så du kan tage en svømmetur, prøve paddleboard eller udforske bugten i kajak.

Langs Portugals og Spaniens nordkyst venter nogle af Atlanterhavets mest stemningsfulde byer og dejlige vinområder. Første stop er Vigo, hvor skibet ligger natten over. Her kan du smage regionens friske albariño-vine eller tage turen til Santiago de Compostela – pilgrimsbyen, hvor den legendariske pilgrimsrute ender. Næste stop er La Coruña, hvor havnepromenaden lokker med fiskerestauranter og udsigt til Herkulestårnet, verdens ældste fungerende fyrtårn.

Efter en dag på havet anløber SeaDream II Bilbao, hvor du kan kombinere en rundtur i det ikoniske Guggenheim-museum med frokost i den gamle bydel – måske et glas rioja og et par af de lokale pintxos, inden turen går til San Sebastián, kendt for sin smukke bugt og de mange små barer, hvor havets frugter serveres enkelt og delikat.

Rejsens sidste stop er den franske baskerby Saint-Jean-de-Luz, hvor alt ånder fred og afslappet kystliv. Her dufter der i bagerierne af nybagte canelés, og på caféerne langs havnen kan du nyde et glas vin med udsigt til Biscaybugtens kystlinjer, inden rejsen afrundes i Bordeaux.

Ønsker du at forlænge din rejse, så du har nogle ekstra dage på destinationen inden eller efter dit krydstogt, så skræddersyr vi en løsning, der passer til dine behov.

Rejseplan

Dag By/land Dato Ank./Afr.
1 Fly til Lissabon, Portugal 03/05/2026
1 Afsejling Lissabon, Portugal 03/05/2026
2 Vigo, Spanien 04/05/2026
3 Vigo, Spanien 05/05/2026
4 La Coruña, Spanien 06/05/2026
5 Til søs 07/05/2026
6 Bilbao, Spanien 08/05/2026
7 San Sebastian, Spanien 09/05/2026
8 Saint-Jean-de-Luz, Frankrig 10/05/2026
9 Bordeaux, Frankrig 11/05/2026
9 Fly til København 11/05/2026

Inkluderet

  • Stateroom med runde vinduer
  • Fly
  • Transfers
  • Alle måltider om bord
  • 24-timers roomservice
  • Champagne, drinks, øl, vin og vand
  • Drikkepenge til besætningen
  • Vandsportsudstyr fra marinaen (jetski, paddleboard mv.)

Ikke inkluderet (kan tilkøbes)

  • Rejseforsikring
  • Afbestillingsforsikring
  • Udflugter
  • Wi-fi

 

De angivne priser er vejledende. Prisen er baseret på to voksne, der bor sammen på rejsen. Prisen kan ændre sig, alt efter status på fly, hoteller og typer af staterooms/suiter på de ønskede rejsedatoer.

Mere information om rejsen?