Silver Explorer

Gæster: 144
Besætning: 118
Indsat: 1989
Renoveret: 2018
Antal restauranter: 4

Med næsten ét besætningsmedlem til hver af Silver Explorers 144 gæster er du garanteret et ekspeditionscruise med ekstra fokus på service. Det gælder uanset om du er på ekspedition med zodiac blandt isbjerge i Chiles dybe fjorde eller nyder en cocktail ved poolen i Fransk Polynesien.

Skibet er et af de mindre i Silverseas flåde og har dermed en størrelse, som gør, at det kan navigere i små farvande og komme ind i små bugter og havne. Der er dog ikke gået på kompromis med pladsen – både suiter, restauranter, lounges og poolområde er rummelige, så der føles aldrig trængt.

Skibets to restauranter serverer et bredt udvalg af internationale retter samt udvalgte lokale specialiteter, som reflekterer destinationen. På The Grill kan du selv tilberede din mad ved bordet på opvarmede lavasten, som kan blive op til 400 grader varme. Begge restauranter har en afslappet og behagelig atmosfære, og der er ingen faste siddepladser eller -tider, så du kan spise lige præcis, når du har lyst.

Med et sejlprogram, som dækker nogle af verdens mest spændende rejsemål, er der et stort fokus på fordybelse og engagement, og Silver Explorer inviterer ofte eksperter ombord for at dele deres viden om en specifik destination. I Explorer Lounge kan du f.eks. lytte til biologer fortælle om det unikke dyreliv i Antarktis eller historikere om oprindelig aboriginkultur på et krydstogt langs Kimberly i Australien.

Om aftenen kan du nyde en cocktail i Panorama Lounge eller måske udvide din horisont i Observation Library, som har et stort udvalg af bøde skøn- og faglitteratur. Der er også rig mulighed for afslapning og selvforkælelse i skibets spa, Zagara Beauty Spa.

Silver Explorer har 9 forskellige suite- og stateroom-kategorier at vælge imellem, de fleste med privat balkon. Alle staterooms kommer med butlerservice, yderst komfortable senge med pudemenu og et lækkert udvalg af badeprodukter.

Kontakt os og hør nærmere om de forskellige suite-kategorier og Silver Explorers spændende sejlprogram.