Drømmen om Fransk Polynesien

Papeete (Tahiti) t/r

15/03/2026
til
27/03/2026
Nætter
11
Gæster
2
Pris fra
kr. 61.500- pr. person

Om turen:

Rejsen begynder i altid skønne San Francisco, hvor to overnatninger på Hotel Fairmont San Francisco sætter rammen om en afslappet start på turen. Her, midt i byens pulserende liv, vugger sporvognene op ad de stejle gader, mens udsigten over bugten og Alcatraz forandrer sig i takt med lyset. Du har en hel dag til at udforske byens ikoniske kvarterer – fra de snoede sving på Lombard Street til det livlige Fisherman’s Wharf – eller måske tage en cykeltur over den legendariske Golden Gate Bridge.

Efter nogle dage med californisk charme flyver du næsten tværs over Stillehavet – mod paradis. Ved ankomst til Papeete på Tahiti venter en tropisk varme, et strejf af vanilje i luften og to overnatninger på Hotel Continental Tahiti Resort, hvor du kan akklimatisere yderligere, før eventyret gennem Fransk Polynesien begynder. Herefter boarder du Star Breeze, med plads til kun omkring 300 gæster. Skibets intime størrelse gør, at du nemt kommer til afsides laguner og små øer, hvor større skibe ikke kan følge med. En vandsportsmarina åbner direkte til det indbydende hav, som kun venter på at blive udforsket i kajak, på paddleboard eller med snorkel under overfladen, hvis vejret tillader det.

Første stop er Moorea, kun en kort sejltur fra Tahiti – men i stemning en helt anden verden. Moorea er mere tilbagelænet, mindre bebygget og det er her, landskabet virkelig begynder at åbne sig med dramatiske bjergtoppe, frodige dale og laguner i alle tænkelige nuancer af blå. Øen er ideel til udflugter – enten ind i det bjergrige indre, på cykel langs kysten eller med snorkel i lagunen.

Herefter lægger skibet til ved Raiatea, den spirituelle hovedø i det gamle Polynesien og det eneste sted i regionen, hvor floder løber gennem landskabet. Raiatea er mere lokal, mindre turistet og har en dybere kulturel betydning. Her findes marae – gamle stenhelligdomme – og man fornemmer tydeligt historiens vingesus. Raiatea er også porten til næste stop: Den lille, eksklusive Motu Mahaea ved øen Tahaa. Her kan man bade direkte fra skibet, tage en tender ind til stranden og besøge de berømte vaniljeplantager. Tahaa er nemlig også kendt som “vaniljeøen”, og det mærkes i duften og tempoet. Her er stille, sanseligt og eksklusivt – uden at være poleret.

Nu venter turens nok mest ikoniske destination: Bora Bora. Lagunen er virkelig så turkis som billederne viser – med panoramaview til Mount Otemanu og mulighed for snorkling med rokker eller bare afslapning på skibet med front mod verdens måske mest fotogene ø. To dage her giver dig både tid til at gå på eventyr og til bare at nyde disse helt paradisiske omgivelser.

Sidste stop inden skibet sætter kurs mod Papeete er Huahine – en lidt overset perle i øgruppen. Her er tempoet lavere, stemningen landlig og turistmængden beskeden. Øens sydlige og nordlige del er forbundet af en lille bro, og byder på frodige bakker, rummer nogle af de bedst bevarede maʻae’er (helligpladser eller stenplatforme brugt til ceremonier i den gamle polynesiske religion) og har et autentisk hverdagsliv, der leves i ro og harmoni med naturen.

Efter en sidste dag, med dagsrum på Hotel Intercontinental, i Papeete går turen hjemover til København – via San Francisco.

Bemærk, at denne rejse kan fortages på flere forskellige afgange i 2026. Kontakt os endelig for yderligere information.

Ønsker du at forlænge din rejse, så du har flere ekstra dage på destinationen inden eller efter dit krydstogt, så skræddersyr vi en løsning, der passer til dine behov.

Rejseplan

Dag By/land Dato Ank./Afr.
1 Fly fra København til San Francisco og transfer til hotel 15/03/2026
1 Overnatning på Hotel Fairmont San Francisco , San Francisco, USA 15/03/2026
2 Overnatning på Hotel Fairmont San Francisco , San Francisco, USA 16/03/2026
3 Transfer til lufthavn og fly til Papeete 17/03/2026
4 Overnatning på Intercontinental Tahiti Resort, Papeete, Fransk Polynesien 17/03/2026
5 Overnatning på Intercontinental Tahiti Resort, Papeete, Fransk Polynesien 18/03/2026
6 Transfer til skibet og afsejling, Papeete, Fransk Polynesien 19/03/2026
Afg.: 18:00
7 Moorea, Fransk Polynesien 20/03/2026
Ank.: 08:00
Afg.: 17:00
7 Raiatea, Fransk Polynesien 21/03/2026
Ank.: 08:00
8 Raiatea, Fransk Polynesien 22/03/2026
Afg.: 06:00
8 Motu Mahaea (Tahaa), Fransk Polynesien 22/03/2026
Ank.: 08:00
Afg.: 17:00
9 Bora Bora, Fransk Polynesien 23/03/2026
Ank.: 09:00
10 Bora Bora, Fransk Polynesien 24/03/2026
Afg.: 21:00
11 Huahine, Fransk Polynesien 25/03/2025
Ank.: 07:00
Afg.: 17:00
12 Ankomst til Papeete, Fransk Polynesien 26/03/2026
Ank.: 09:00
13 Dagsrum på Intercontinental Tahiti Resort, og fly fra Papeete til Los Angeles 26/03/2026
14 Fly fra Los Angeles til København 27/03/2026

Inkluderet

  • Suite med vindue
  • Fly t/r
  • Transfers
  • 2 overnatninger på Hotel Fairmont San Francisco
  • 2 overnatninger på Hotel Intercontinental Tahiti Resort i Papeete ved ankomst
  • Dagsrum på på Hotel Intercontinental Tahiti Resort i Papeete ved afrejse
  • Alle måltider ombord
  • Drinks, øl, vin & vand
  • Wi-fi
  • Drikkepenge til besætningen

 

Ikke inkluderet (kan tilkøbes)

  • Rejseforsikring
  • Afbestillingsforsikring
  • Forplejning på alle hoteller

 

De angivne priser er vejledende. Prisen er baseret på to voksne, der bor sammen på rejsen. Prisen kan ændre sig, alt efter status på fly, hoteller og typer af staterooms/suiter på de ønskede rejsedatoer.

Mere information om rejsen?