Mellem verdenshavene gennem Panamakanalen

Oranjestad (Aruba) til Balboa (Fuerte Amador)

16/01/2026
til
25/01/2026
Skib
Nætter
8 + 1 hotelovernatning
Gæster
2
Pris fra
kr. 41.300,- pr. person

Om turen:

Rejsen begynder med en hotelovernatning i Oranjestad på Aruba, hvor pastelfarvede hollandsk-koloniale huse, hyggelige gader og en afslappet caribisk stemning sætter den perfekte scene for den kommende uges oplevelser. Næste dag fortsætter rejsen med Windstar Cruises’ elegante yacht med plads til blot lidt over 300 gæster. Ombord er atmosfæren afslappet – her er ingen store shows og menneskemængder, men personlig service, udsøgt gastronomi og en populær vandsportsplatform med sjove aktiviteter, som tages i brug, når vejret tillader det.

Første stop er Cartagena, en af Sydamerikas mest fascinerende byer. Den gamle bydel er omkranset af tykke bymure og på UNESCOs verdensarvsliste, som sammen med de smalle gader, balkoner med bougainvillea og livlige pladser skaber en unik atmosfære. Du har to hele dage her – og dermed rig mulighed for at fordybe dig i byens historie, besøge klostre og kirker, gå på opdagelse på de pulserende markeder eller bare nyde stemningen med et glas vin på en café. Her kan du også smage en af byens specialiteter, frisk ceviche, eller prøve en iskold limonada de coco – en forfriskende kokos-limonade, der er perfekt læskende i den tropiske varme. Efter endnu en dag til søs anløber Star Pride Bocas del Toro i Panama – et sandt tropeparadis med farverige huse på pæle, koralrev og stille bugter, hvor du kan snorkle blandt tropiske fisk eller nyde livet på en af de mange strande.

Næste stop er San Blas, en øgruppe med over 300 små øer, hvor mange er beboet af Guna Yala-folket. Her oplever du et Caribien, der stadig er uberørt og helt autentisk med hvide strande, svajende palmer og en kultur, der har bevaret sine traditioner. Tidligt næste morgen sætter Star Pride kurs mod en af turens højdepunkter – sejladsen gennem Panamakanalen – et af verdens største ingeniørværker, der er at finde på manges ‘bucket list’. Fra dækket kan du her følge skibet gennem de imponerende sluser og mærke spændingen, når Star Pride løftes og sænkes mellem de to verdenshave. Dagen efter afsluttes krydstogtet i Balboa/Fuerte Amador ved Panama City.

Ønsker du at forlænge din rejse, så du har nogle ekstra dage på destinationen inden eller efter dit krydstogt, så skræddersyr vi en løsning, der passer til dine behov.

Rejseplan

Dag By/land Dato Ank./Afr.
1 Fly København - Oranjestad, Aruba 16/01/2026
1 Hotelovernatning Oranjestad, Aruba 16/01/2026
2 Afsejling fra Oranjestad, Aruba 17/01/2026
Afg.: 18:00
3 Til søs 18/01/2026
4 Cartagena, Colombia 19/01/2026
Ank.: 07:00
5 Cartagena, Colombia 20/01/2026
Afg.: 18:00
6 Til søs 21/01/2025
7 Bocas Del Toro, Panama 22/01/2026
Ank.: 07:00
Afg.: 15:00
8 San Blas, Panama 23/01/2026
Ank.: 09:30
Afg.: 17:00
9 Panamakanalen 24/01/2026
Ank.: 04:00
Afg.: 17:00
10 Fly fra Balboa / Fuerte Amador, Panama, til København 25/01/2026
Ank.: 07:00

Inkluderet

  • Fly t/r
  • 1 hotelovernatning inden krydstogtet på Aruba
  • Transfers
  • Suite med vindue
  • Alle måltider ombord
  • Drinks, øl, vin & vand
  • Wi-fi
  • Drikkepenge til besætningen

Ikke inkluderet (kan tilkøbes)

  • Afbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring

 

De angivne priser er vejledende. Prisen er baseret på to voksne, der bor sammen på rejsen. Prisen kan ændre sig, alt efter status på fly, hoteller og typer af staterooms/suiter på de ønskede rejsedatoer.

Mere information om rejsen?