Emerald Cruises
Stilfuld luksus og eftertragtede destinationer på små skibe
Sejl verden rundt med prisvindende Emerald Cruises, der er specialiseret i deluxe flodkrydstogter og udsøgte krydstogter på eksklusive yachts. Rederiet er et søsterselskab til rederiet Scenic og blev etableret i 2013 som Emerald Waterways.
Rejs med til Mellemøsten, Middelhavet, Caribien og Mellemamerika ombord på en superyacht med Emerald Azzurra eller Emerald Sakara (kommer i 2023), og ankom til din drømmedestination med stil. Glæd dig til at pakke ud i de smukke suiter og staterooms, nyd de gastronomiske oplevelser på den elegante restaurant, slap af på det rummelige soldæk, og mærk den friske havbrise i ansigtet, når du slapper helt af i den udendørs Aqua Pool. Når vejret tillader det, dyrkes udendørslivet på marinaplatformen, hvor der er nem adgang til snorkling, paddleboards og en forfriskende dukkert på udvalgte steder.
Med en maksimumkapacitet på blot 100 gæster er enhver centimeter på Emeralds yachts designet ned til mindste detalje med øje for gæsternes komfort og fornøjelse – alt sammen i udsøgte materialer og finish. Alle bekvemmeligheder er, ligesom Azzurra og Sakara, i højeste kvalitet, og det samme gælder selvfølgelig også for maden på yachtens restaurant.
Med Emerald Cruises kommer du altid helt ind til hjertet af de destinationer, du besøger. Glæd dig til at anløbe små, uspolerede havne og få berigende oplevelser, mens livet ombord på Emerald Cruises yachts er udsøgt på alle parametre. En rejse med Emerald Cruises kan bedst beskrives som en moderne form for opdagelsesrejse, hvor autentiske eventyr kombineres med uforlignelig overdådighed.
Ombord er der plads til en intim og rummelig livsstil, der tager dig med til nogle af klodens mest eftertragtede rejsedestinationer. Samtidig med, at du nyder gastronomi i verdensklasse, selvforkælende spabehandlinger og ekskursioner, man kun oplever få gange i livet. Og det hele understøttes af et fantastisk højt serviceniveau og et exceptionelt personale.
Fakta om Emerald Cruises
Antal skibe: 2 (det ene kommer i 2023)
Destinationer: Mellemøsten, Middelhavet, Caribien og Mellemamerika
Dresscode: Gælder i indendørs barer, lounges og hovedrestauranter (kun til middag)
Der er generelt ikke tvungen dress-kode i udvalgte alternative eller udendørs restauranter.
Jeans, klip-klapper, t-shirts og korte bukser er ikke ønsket i restauranterne om aftenen.
Elegant Casual: Skjorte med jakke (evt. uden slips)