Silversea Cruises
Charme, omtanke og overraskelse
Med mere end 900 rejsemål over hele verden tilbyder Silversea branchens måske mest omfattende udvalg uden at gå på kompromis med kvaliteten.
Er du til fordybelse og opdagelse, så lad de fem ekspeditionsskibe Silver Cloud, Silver Endeavour, Silver Explorer, Silver Origin og Silver Wind sejle dig til verdens yderpunkter. Er du mere til afslapning og forkælelse, så stig ombord på et af Silverseas klassiske krydstogtskibe, hvor personlig service, top gastronomi og elegante omgivelser sætter rammen. Intet andet rederi tilbyder et større udvalg af indeholdte vine, og ægte caviar serveres uden ekstra betaling.
Silversea’s nye ”door to door” koncept indeholder mere end nogensinde før. Fra du bliver hentet af privat chauffør og kørt til lufthavnen, hotelophold før afgangen, alle transfers, selve krydstogtet med ”alt inklusive” og mange indeholdte landarrangementer, til din private chauffør kører dig hjem igen fra lufthavnen.
Selvom Silversea har næsten 30 år på bagen, er rederiet altid på forkant med udviklingen. De var nogle af de første, som indførte butlerservice til alle suiter, som kan hjælpe med alt fra udpakning til skopudsning og planlægning af private cocktailparties.
På flere af deres nyeste skibe kan du opleve det spændende S.A.L.T. (Sea and Land Taste) koncept, hvor man kan komme tættere på den lokale gastronomi, med bl.a. kokkeskole, S.A.L.T restauranten (med lokale vine og menuer) samt muligheden for at deltage i S.A.L.T landarrangementer til f.eks. markeder og besøg hos lokale kokke.
I sommeren 2023 blev Silver Nova indsat som det første af ‘fremtidens skibe’ med alt, hvad den betegnelse indebærer af overvejelser om design, miljøhensyn og komfort. I år indsættes Silver Ray, som næste led i dén udvikling.
Fakta om Silversea Cruises
Antal skibe: 11 (to skibe er på vej: Silver Nova i 2023 og Silver Ray i 2024)
Destinationer: Hele verden og alle kontinenter
Dresscode: Elegant Casual; Skjorte med jakke (evt. uden slips). Gælder i indendørs barer, lounges og de fleste restauranter (kun til middag).
Jeans, klip-klappere, t-shirts og korte bukser er generelt ikke ønsket i restauranterne om aftenen.
Der er ikke tvungen dresscode i La Terrazza & The Grill (udendørs – Hot Rocks)
1 aften om ugen på et 7 nætters krydstogt er der optional Galla: Smoking eller mørkt jakkesæt med slips (du vælger selv imellem Elegant Casual og Galla)
1-2 aftener på et 10 nætters krydstogt er der Galla: Smoking eller mørkt jakkesæt med slips
På Expedition skibe er der ikke Galla påklædning.