Foruden roomservice, en specialkaffebar og daglig ”afternoon tea” er der intet mindre end 5 restauranter at vælge imellem.
Kulturel underholdning spiller en stor rolle på Insignia. Biblioteket rummer cirka 2.000 bøger og et bredt udvalg af tidsskrifter og magasiner. Læn dig tilbage i de store behagelige stole og fordyb dig i f.eks. rejselitteratur fra hele verden. Du vil også med jævne mellemrum have muligheden for at deltage i spændende oplæg og præsentationer om de rejsemål du besøger fra skibets eksperter og foredragsholdere.
Om aftenen vækkes barer og lounges til live med livemusik, og i show-loungen kan du opleve underholdning i flere genrer fra kabaret til solister.
Skibets spa og fitnesscentret sørger for selvforkælelse og velvære om bord. Meld dig til en gratis yogatime eller test formen med en personlig træner. Du kan også variere kosten med Aquamar Vitality Cuisine, som består af en række plantebaserede retter, som kan tilvælges i The Grand Dining Room, samt en juice- og smoothiebar i Waves Grill om morgenen.