Med ét besætningsmedlem for hver af de 200 gæster sætter Silver Endeavour en ny standard for service til søs. På intet andet ekspeditionsskib finder du så høj en besætning-til-gæst ratio, og den høje service gør sig gældende overalt fra restauranter og lounges til udflugter og foredrag.
Silver Endeavour er bygget specielt til ekspeditioner til verdens poler. Størrelsen og et forstærket skrog, som kan bryde igennem is, gør, at skibet kan komme helt ind i små bugter og havne, hvor andre skibe ikke kan sejle. Et passioneret og dygtigt ekspeditionsteam vækker destinationen til live med spændende og lærerige udflugter, foredrag og kulturel underholdning.
Ekspeditioner starter i omklædningsloungen ”The Mud Room”. Her sørger støvlevarmere for, at du holder fødderne varme og tørre, og du kan iføre dig dit ekspeditionstøj, efter ekspeditionslederne har gennemgået dagens udflugt på LED-skærme i Explorer Lounge. Efter en spændende ekspeditionsdag kan du lade alle indtrykkene bundfælde sig over en cocktail tilbage i Explorer Lounge og høre spændende foredrag om rejsemålets klima, dyreliv, historie eller kultur.